Beredskab hører til i driften, ikke i en mappe. Og asset management er præcis den disciplin, der har styr på driften.
Den 31. august holder jeg oplæg hos Asset Management Danmark om beredskab i kritisk infrastruktur, sammen med blandt andre Green Power Denmark og Dansk Standard. I denne artikel udfolder jeg tankerne bag: hvorfor de to felter hører sammen, og hvad der sker, når de endelig taler samme sprog.
Asset management og beredskab stiller de samme spørgsmål fra hver sin ende af huset. Når et anlæg er kritisk for driften, er det også kritisk for beredskabet. De to ting er ikke adskilte. Vi har bare organiseret dem, som om de var.
To discipliner, samme spørgsmål
Læg de to fags kernespørgsmål ved siden af hinanden, og ligheden er svær at overse.
Det er de samme spørgsmål. De bliver bare stillet fra hver sin ende af huset med hvert sit ordforråd og hvert sit system.
Hvorfor de er endt i hver sit hjørne
Splittelsen er ikke fagligt begrundet. Den er organisatorisk.
Asset management sidder typisk i drift og teknik og handler om at få mest muligt ud af anlæggene over deres levetid. Beredskab sidder ofte under sikkerhed, HSE eller compliance og handler om at være forberedt, når noget går galt. To afdelinger, to sprog, to møderækker, to sæt dokumenter.
Resultatet er, at beredskabet ofte bygger sit eget risikobillede fra bunden, selvom driften allerede sidder på det meste af svaret. Samtidig optimerer asset management den normale drift uden systematisk at forholde sig til de scenarier, hvor driften bryder sammen.
Hvad asset management giver beredskabet
Hvis I allerede arbejder struktureret med jeres anlæg og aktiver, har I halvdelen af en risiko- og sårbarhedsanalyse liggende.
Hvad beredskabet giver asset management
Vejen går også den anden vej. Asset management er stærkt, når det gælder normal drift, men beredskabet bidrager med det, optimering ikke fanger.
- Scenarietænkning. Hvad sker der, hvis flere ting fejler på samme tid? Hvis en trussel, I ikke har set før, rammer?
- Konsekvens ud over det tekniske. Et nedbrud rammer ikke kun anlægget. Det rammer forsyningen, omdømmet, personsikkerheden og økonomien.
- Håndtering, når det alligevel sker. Redundans og vedligehold reducerer sandsynligheden. Beredskabet håndterer hændelsen, hvis den alligevel indtræffer.
Asset management optimerer den normale drift. Beredskabet forbereder på det unormale. En organisation, der gør det ene uden det andet, er enten effektiv og skrøbelig eller robust og dyr. Koblingen er det, der giver begge dele.
Fortsat drift handler om anlæg, ikke kun processer
Når vi taler om fortsat drift, ender vi hurtigt med at tale om kritiske processer. Sådan er metoden typisk bygget op: en konsekvensanalyse af driften (BIA) kortlægger, hvilke processer der ikke må gå ned, og hvor længe.
Men processer er svære at få hold på. De går på tværs af afdelinger, de ændrer sig løbende, og to personer beskriver sjældent den samme proces ens.
Anlæg er konkrete. Prøv forskellen af i praksis. Spørg en, der arbejder i driften, hvor lang tid det tager at reparere eller udskifte en bestemt maskine, og du får et ret præcist bud. Spørg den samme person, hvor lang tid det tager at genskabe en proces, og svaret bliver med det samme abstrakt og langt sværere at give.
Det første svar kan I bygge videre på. Reparations- eller genanskaffelsestiden for et anlæg er et konkret tal, der kan omsættes direkte til, hvor længe en service er påvirket.
I kritisk infrastruktur er de to ting tæt koblet, for servicen leveres gennem fysiske anlæg. Derfor er påvirkning af anlæg ofte en mere håndgribelig indgang til fortsat drift end en abstrakt proceskortlægning. Og det er netop her, asset management har en fordel: I har allerede kortlagt anlæggene samt deres kritikalitet og tilstand.
Broen: start i driften
Den praktiske kobling er ikke et nyt system. Det er at bruge det, I allerede har, som fælles fundament.
For virksomheder i kritisk infrastruktur er det netop her, koblingen for alvor betaler sig. Uanset om I er omfattet af BEK 260, CER-direktivet eller NIS2, gribes kravet om en risiko- og sårbarhedsanalyse ofte an som en ren dokumentationsopgave. Men bruger I jeres driftsviden som afsæt, bliver analysen til noget, der faktisk styrer prioriteringer i stedet for at ende i en skuffe. Mere om det i vores artikel om at få ROS-analysen fra rapport til handling.
Jeg uddyber koblingen mellem asset management og beredskab i kritisk infrastruktur, sammen med blandt andre Green Power Denmark og Dansk Standard. Er du med, så sig endelig hej.
Beredskab er på vej ind i ledelsesrummet
Beredskab er ikke længere kun scenarier og procedurer. Det er ved at blive et ledelsesanliggende: hvor har vi brug for redundans, hvilke leverandører er kritiske, hvor længe kan vi acceptere nedetid, og hvilke investeringer reducerer konsekvensen, når noget svigter.
Det er præcis de spørgsmål, asset management har stillet i årevis. Skal beredskab gøre en reel forskel, skal det kobles tættere til drift, økonomi og strategi. Og der er asset management ikke en modpart. Det er den mest oplagte allierede.
Jeg hører gerne fra jer, der allerede har brugt asset management som en del af beredskabet og planlægningen af den fortsatte drift. Hvad er jeres erfaringer? Blev asset management en integreret del af arbejdet, eller endte det som en lille rubrik i beredskabsplanen?
Se, hvordan RiskFinder kobler risiko, drift og beredskab i ét fælles billede. Arbejder I med forsyningssikkerhed, kan I begynde med en kontinuitetsanalyse (BIA).