Hvorfor skal jeres vandværk lave en risikovurdering?
En risikovurdering er fundamentet for alt andet beredskabsarbejde. Uden den ved I ikke, hvad I skal forberede jer på — og jeres beredskabsplan risikerer at dække de forkerte scenarier.
Risikovurderingen fortæller jer, hvilke scenarier der er mest sandsynlige og mest alvorlige for netop jeres vandværk. Den giver jer grundlaget for at prioritere — så I bruger tid og penge på det, der faktisk reducerer risikoen.
Ny lovgivning gør risikovurderinger obligatoriske for alle vandværker fra 2026. Men uanset lovkrav er det sund fornuft: En risikovurdering koster et par bestyrelsesmøder. En krise uden forberedelse kan koste forsyningssikkerheden.
Trusselsbilledet for danske vandværker
Danske vandværker står over for et bredt spektrum af trusler. Her er de seks kategorier, I bør vurdere:
- Cybertrusler: Ransomware, SRO-angreb, phishing mod bestyrelsesmedlemmer, fjernadgang kompromitteret
- Vandkvalitet: E. coli, coliforme bakterier, pesticider, PFAS, nitrat, kemikalieudslip
- Tekniske fejl: Pumpesvigt, SRO-nedbrud, ledningsbrud, filtersvigt, instrument-fejl
- Eksterne trusler: Strømafbrydelse, sabotage/hærværk, oversvømmelse, skybrud, tørke
- Forsyningskæde: SRO-leverandør konkurs, kemikalieleverandør svigter, laboratorium utilgængeligt
- Personalerisici: Nøgleperson syg/fravær, videnstab ved generationsskifte, for få frivillige
12 risikoscenarier for jeres vandværk
Her er 12 typiske scenarier, organiseret efter kategori. For hvert scenarie bør I vurdere sandsynlighed og konsekvens — metoden gennemgår vi i næste afsnit.
Vandkvalitet
1. E. coli eller coliforme bakterier i drikkevand Akut sundhedsrisiko. Kræver kogevarsling, boring-lukning og akutprøver. Kan skyldes utæt boring, overfladevand-indtrængning eller fejl i behandlingsanlæg.
2. Pesticider over grænseværdi Fund af pesticider (fx BAM, MCPA, glyfosat) over drikkevandskrav. Kræver boring-lukning og alternativ vandforsyning. Kan være langvarig — boring kan være permanent tabt.
3. PFAS-forurening Fund af PFAS over grænseværdi. Stigende problem i Danmark. Kan kræve avanceret vandbehandling eller lukning af boring. Stor mediebevågenhed.
Tekniske fejl
4. Pumpesvigt på hovedpumpe Tab af vandproduktion eller -distribution. Konsekvensen afhænger af redundans (backup-pumpe), rentvandsbeholderens kapacitet og forbrugsmønster.
5. SRO-nedbrud Tab af overvågning og styring. Anlægget kan køre manuelt, men uden alarmer og datalog. Kræver SRO-leverandørs assistance.
6. Ledningsbrud på hovedledning Tab af tryk og forsyning i dele af forsyningsområdet. Risiko for indsugning af forurenet jord/vand. Kræver hurtig lokalisering og reparation.
Cybertrusler
7. Ransomware-angreb Kryptering af administrative systemer og potentielt SRO. Forbrugerdatabaser, regnskab og kommunikation utilgængeligt. Kræver backup-strategi og IT-beredskab.
8. Cyberangreb på SRO-system Uautoriseret adgang til styring af pumper, ventiler og dosering. Kan medføre trykændringer, vandkvalitetsproblemer eller total driftstop. Tureby-Alkestrup (dec. 2024) viste, at truslen er reel.
9. Phishing mod bestyrelsesmedlem Kompromitterede adgangskoder giver adgang til mail, bankadgang eller SRO-fjernadgang. Særligt risikabelt for frivillige, der bruger private enheder.
Eksterne trusler
10. Strømafbrydelse over 8 timer Pumper, SRO og kommunikation stopper. Rentvandsbeholderen tømmes gradvist. Kræver nødgenerator og/eller nødforsyning fra nabovandværk.
11. Sabotage eller hærværk Fysisk skade på boringer, vandbehandlingsanlæg eller SRO. Kræver politianmeldelse, sikring af anlæg og vurdering af vandkvalitet. Ved tvivl: kogevarsling.
12. Oversvømmelse af boringsnære arealer Skybrud eller højvande der oversvømmer boringer og risikerer overfladevand-indtrængning. Kræver lukning af boring, prøvetagning og evt. kogevarsling.
Ikke alle 12 scenarier er lige relevante for alle vandværker. Et vandværk tæt på landbrugsarealer har højere pesticidrisiko. Et vandværk med gammel SRO har højere cyberrisiko. Et vandværk i lavtliggende område har højere oversvømmelsesrisiko. Brug scenarierne som inspiration, men tilpas vurderingen til jeres konkrete forhold.
Sådan laver I en risikovurdering
Trin 1: Grundlag
Start med at definere, hvad risikovurderingen dækker. For et vandværk er det typisk:
- Indvindingsboringer (antal, alder, tilstand)
- Vandbehandlingsanlæg (type, kapacitet, alder)
- SRO-system (leverandør, fjernadgang, opdateringsstatus)
- Rentvandsbeholder (kapacitet i timer ved normalt forbrug)
- Ledningsnet (alder, materialer, kendte svage punkter)
- Administrative systemer (forbrugerdata, regnskab, kommunikation)
Involver mindst driftsleder, vandværkspasser og 1-2 bestyrelsesmedlemmer. Diskussionen er mindst lige så værdifuld som tallene.
Trin 2: Scenariedefinition
Vælg 10-15 scenarier, der er relevante for jeres vandværk. Brug listen ovenfor som udgangspunkt, men tilpas. Vær specifik: “Cyberangreb” er for bredt — “Ransomware krypterer SRO-server og administrativ PC” er bedre.
Trin 3: Sandsynlighed og konsekvens
For hvert scenarie vurderer I to ting på en skala fra 1-5:
Sandsynlighed — tilpasset vandforsyning:
| Score | Niveau | Vandværk-eksempel |
|---|---|---|
| 1 | Meget lav | Terrorangreb mod vandværk (sker næppe) |
| 2 | Lav | PFAS-forurening i boring (en gang per 10-50 år) |
| 3 | Middel | Pesticider i boring (en gang per 1-10 år) |
| 4 | Høj | Ledningsbrud (en gang per 1-3 år) |
| 5 | Meget høj | Phishing-forsøg mod bestyrelsesmedlem (flere gange årligt) |
Konsekvens — tilpasset vandforsyning:
| Score | Niveau | Vandværk-eksempel |
|---|---|---|
| 1 | Ubetydelig | Kort trykfald i perifert net (<1 time) |
| 2 | Mindre | Driftsforstyrrelse, ingen sundhedsrisiko (2-8 timer) |
| 3 | Moderat | Kogevarsling i dele af forsyningsområde (8-24 timer) |
| 4 | Alvorlig | Fuld kogevarsling + nødforsyning (1-7 dage) |
| 5 | Kritisk | Langvarig forsyningssvigt, permanent boring-lukning (>7 dage) |
Trin 4: Sårbarhedsvurdering
Her vurderer I jeres faktiske modstandsdygtighed. Spørg jer selv:
- Har vi backup-pumpe? Nødgenerator?
- Er SRO-systemet opdateret og adgangssikret?
- Har vi aftale om nødforsyning med nabovandværk?
- Er der stedfortrædere for alle nøgleroller?
- Har vi testet beredskabsplanen med en øvelse?
En høj trussel med gode forebyggende tiltag er en lavere risiko end en middel trussel uden nogen beskyttelse.
Fra risikomatrice til handlingsplan
Når I har placeret jeres scenarier i risikomatricen, skal I beslutte, hvad I gør ved dem:
For hvert rødt og gult risikoområde i matricen: Lav en konkret handlingsplan med ansvarlig person og deadline. Dokumentér beslutningerne — det er jeres dokumentation over for myndigheder og forsikring.
Lovkrav til risikovurdering
Nyt lovforslag (2026): Risikovurdering bliver obligatorisk for alle ~2.600 almene vandværker. Kravene skal stå i proportion til vandværkets størrelse og risikoprofil.
NIS2 (Artikel 21): Risikoanalyse og informationssikkerhedspolitikker er foranstaltning nr. 1 af 10. Gælder allerede for større vandforsyninger (50+ ansatte, EUR 10M+).
CER-direktivet: Risikovurdering inden 9 måneder efter udpegning som kritisk enhed.
DANVA og Danske Vandværker: Anbefaler risikovurdering som grundlag for alt beredskabsarbejde — uanset vandværkets størrelse.
Næste skridt
Risikovurderingen er grundlaget — men den er kun værdifuld, hvis den fører til handling:
Download gratis beredskabsplan-skabelon til vandværker →
Uden risikovurdering bygger jeres beredskabsplan på antagelser. Med en risikovurdering bygger den på dokumenterede vurderinger, diskuteret og godkendt af bestyrelsen. Start med de 10-15 mest relevante scenarier, vurder dem i fællesskab, og lav handlingsplaner for de røde og gule risici.
Læs mere
- Ny lov for vandværker: Beredskabsplan bliver lovpligt i 2026
- Beredskabsplan for vandværker: Trin-for-trin guide med eksempler
- Download gratis beredskabsplan-skabelon til vandværker
- Risikovurdering (ROS): Hvad er det, og hvordan laver man én?
- Se hvordan RiskFinder automatiserer risikovurdering
- Test jeres beredskab med øvelser