Hvad er en beredskabsplan?
En beredskabsplan er jeres “hjælp, det brænder”-plan. Den beskriver, hvem der gør hvad, når noget går galt — fra det øjeblik alarmen lyder, til driften er tilbage til normal.
Det handler ikke om tykke rapporter, men om klare instrukser, som alle kan følge under pres. Jo mere simpel og konkret planen er, jo større chance er der for, at den faktisk bliver brugt.
Beredskabsplanen handler om den akutte krise: Hvem ringer til hvem? Hvornår aktiverer vi kriseteamet? Hvordan kommunikerer vi?
Kontinuitetsplanen handler om genopretning: Hvordan får vi driften kørende igen? Hvad er prioriteterne? Hvad kan vente?
De to hænger tæt sammen, men dækker forskellige faser af en krise.
Hvorfor har I brug for én?
Når krisen rammer, er der ingen tid til at improvisere. Uden en plan risikerer I:
- Forsinket reaktion — Minutter tæller. Uden klare procedurer går der kostbar tid, før nogen handler.
- Kommunikationskaos — Hvem informerer medarbejderne? Hvem taler med pressen? Hvem ringer til myndigheder?
- Ansvarsforvirring — Alle kigger på hinanden i stedet for at handle.
- Manglende dokumentation — Forsikring og myndigheder kræver dokumentation for, hvad I har gjort.
Beredskabsstyrelsen vurderer, at Danmark står over for det mest alvorlige trussel- og risikobillede siden Anden Verdenskrig. Alligevel har 6 ud af 10 virksomheder ikke gennemført hverken tekniske sikkerhedstest eller organisatoriske øvelser det seneste år.
De tre aktiveringsniveauer
En beredskabsplan opererer typisk med tre niveauer, så I ikke skød med kanoner efter spurve — men heller ikke undervurderer en alvorlig situation:
Det vigtige er at definere klare kriterier for, hvornår I går fra grøn til gul til rød. Det må ikke afhænge af én persons mavefornemmelse.
SAMSIK-skabelonen: Dansk standard for beredskabsplaner
SAMSIK-skabelonen er den danske standardstruktur, særligt brugt i samfundskritiske sektorer. Den giver jer en fast ramme med 7 sektioner:
1. Plangrundlag
Her definerer I, hvad planen dækker, og hvilket lovgrundlag den bygger på. Inkluder versionshistorik, så alle ved, hvornår planen sidst er opdateret. En plan fra 2022 hjælper ikke i 2026.
2. Kriseteam og kontakt
Liste over alle i kriseteamet med navn, rolle, telefon og e-mail. Vær konkret: Hvem er kriseteamleder? Hvem er stedfortræder? Planen skal virke kl. 3 om natten en lørdag — så inkluder private numre og stedfortrædere.
3. Aktiveringsniveauer
De tre niveauer (grøn/gul/rød) med klare kriterier for eskalering. Eksempel: “Strømafbrydelse over 2 timer → Gul. Over 8 timer → Rød.”
4. Varsling og kommunikation
Hvem kontakter hvem, og i hvilken rækkefølge? Dæk både interne og eksterne interessenter:
- Internt: Medarbejdere, ledelse, bestyrelse
- Myndigheder: Energistyrelsen, sektormyndighed, politi/brand
- Eksternt: Leverandører, kunder, pressen, naboer
5. Driftskontinuitet
Hvordan opretholder I kritiske funktioner under krisen? Hvilke processer skal køre for enhver pris, og hvilke kan vente? Denne sektion bør bygge på jeres kontinuitetsanalyse (BIA).
6. Genopretning
Trin-for-trin plan for at bringe driften tilbage til normal. Prioritering af systemer og processer — hvad genoprettes først?
7. Evaluering
Hvordan evaluerer I indsatsen efter en hændelse eller øvelse? Dokumentation af læringspunkter og opdatering af planen. Uden evaluering lærer I ikke af jeres fejl.
Lovkrav: Hvem skal have en beredskabsplan?
Energiberedskabsloven (Bkg. 260/2025): Samlet beredskabsplan godkendt af ledelsen. Niveau 3-5 virksomheder skal øve mindst én gang årligt, niveau 2 mindst hvert andet år. Alle skal have en 5-årig øvelsesplan (1. oktober 2025 – 30. september 2030).
CER-direktivet: Modstandsdygtighedsplaner for kritiske enheder inden 10 måneder efter udpegning.
NIS2 (L 141): Driftskontinuitet og krisestyring som del af risikostyringsforanstaltning nr. 3 af 10.
5 tips til en beredskabsplan, der faktisk virker
Fra nul til beredskabsplan: Kom i gang
I behøver ikke starte med en perfekt plan. Start med det basale og byg videre:
- Saml kriseteamet — Udpeg 3-5 personer med klare roller. Ledelse, teknik, kommunikation.
- Definer aktiveringsniveauer — Hvornår er det “business as usual”, hvornår skærper I, og hvornår er det fuld alarm?
- Skriv kontaktlisten — Alle i kriseteamet plus stedfortrædere, myndigheder og nøglekontakter.
- Beskriv top-5 scenarier — Jeres 5 mest sandsynlige kriser med en simpel handlingsplan for hver.
- Book den første øvelse — Inden 3 måneder. En skrivebordsøvelse tager 2 timer og afslører alle hullerne.
Initiativet "Hele Danmark Øver" tilbyder gratis 3-timers cyberberedskabsøvelser for danske virksomheder. I 2025 deltog over 1.600 deltagere fra 1.000+ virksomheder. 72% føler sig markant bedre rustet efter deltagelse, og 48% har efterfølgende opdateret deres beredskabsplaner.
Jeres første beredskabsplan behøver ikke være perfekt. En én-sides plan med kriseteam, aktiveringsniveauer og kontaktliste er bedre end en 50-siders rapport i en skuffe. Start småt, test det, og udvid løbende.
Se hvordan RiskFinder strukturerer beredskabsplaner efter SAMSIK-skabelonen.